Outdoor #Bålmad #Trylledej #Saltdej #mad i naturen

Mad lavet i trylledej

Vidste du at man kan lave mad med trylledej? 

Share this: 
Spejdere laver mad over bål

Trylledej er ikke kun godt til at lave figurer af. Det er også supergodt til bålmad. Ved at pakke fødevarer ind i trylledej, beholder det saften og smagen. 

Bagte kartofler i trylledej 

Ingredienser: 

  • Kartofler til alle
  • 2/3 mel (mængden er afhængig af hvor mange kartofler I skal bruge)
  • 1/3 salt (mængden er afhængig af hvor mange kartofler I skal bruge)
  • Vand
  • Skål & ske 
  • Et godt glødebål

Sådan gør du:

  • Lav et godt glødebål, og lad det brænde ned til gløder. 
  • Bland 2/3 mel med 1/3 salt med vand, så det bliver til en stiv dej. 
  • Vask kartoflerne, og læg et 1 centimeter tykt lag af trylledej udenpå hver enkelt kartoffel. 
  • Læg kartoflerne på et tykt lag gløder, og dæk dem med gløder.
  • Kartoflerne skal bage cirka en time. 
     

Kød bagt i saltdej 

Opskriften er beregnet til et stykke kød på ca. 1 kg. Hvis du skal stege større eller mindre stykker kød, skal du ændre på dejmængden og stegetiden. 
Ingredienser: 

  • 1 stykke kød ( f. eks. kalkunbryst, mørbrad, oksesteg) Du skal bruge ca. 200 g kød pr. person. 
  • 500 g groft salt
  • 1000 g mel
  • Lidt vand
  • Evt. krydderurter (f.eks. skovsyre, løgkarse eller gråbynke-blomster) 

Sådan gør du: 

  • Start med at tænde bålet. 
  • Bland salt, mel og vand og ælt det sammen til en fast dej.
  • Hvis du vil have kødet krydret, så skal du lægge krydderurterne uden om kødet.
  • Dejen pakkes om kødet i et 1-2 cm tykt lag.
  • Læg stegen ned i gløderne. Efter ca. 30 minutter skal du vende den. Dejen bliver helt brændt, men det gør ikke noget. Den skal ikke spises.
  • Efter 1 time tager du stegen ud af bålet. Du kan evt. stikke et stegetermometer i stegen for at se om den er færdig.
  • Bages i 1½ time. Tag dejen af stegen - så er den klar til at spise.

Check også...