By: Jens Thybo
Familiespejderdag
Tag de mindste med ud i naturen den 23. august 2020, hvor spejdergrupper over hele landet inviterer udenfor

Søndag den 23. august byder spejdergrupper over hele landet udenfor til en dag med hyggelige aktiviteter for børn i alderen 3-6 år og deres forældre. 

Familiespejder er sjove aktiviteter i naturen for 3-6-årige børn og deres forældre. Vi laver fx krible-krable-aktiviteter, hvor vi bliver kloge på naturens insekter. Vi laver bagte æbler over bål, udforsker det lokale vandløb, prøver at røre ved fladfiskens skæl, før vi steger den over bålet, laver kastanjedyr og meget andet sjovt. Som forælder deltager du sammen med dine børn, og det er en dejlig måde at være sammen på i naturen.

Hvor kan man gå til familiespejder?
Det er ikke alle grupper, der har familiespejder, der er med til Familiespejderdag 2020, så selvom der ikke lige er en gruppe i jeres lokalområde på kortet herunder, så kan det sagtens være, at der en gruppe tæt på jer, der har familiespejder.
Der er over 400 spejdergrupper i Det Danske Spejderkorps fordelt over hele landet. Og en stor del af dem tilbyder familiespejd. Find jeres lokale spejdergruppe på spejder.dk/blivspejder. Det vil ofte fremgå af gruppens hjemmeside, om de tilbyder familiespejd.

Hvor kan vi komme på besøg?

Herunder kommer der over sommeren et kort over de grupper, der inviterer udenfor til familiespejderdag. Enkelte grupper afholder deres arrangement en anden dato end den 23. august, så tjek beskrivelsen ved de enkelte arrangementer for at være sikker.

Share this: