Juletraditioner i udlandet
Du kender helt sikkert de danske juletraditioner med flæskesteg, ris ala mande og æbleskiver, men hvordan fejrer de jul i udlandet?

Venezuela
I dette sydamerikanske land står de på rulleskøjter juleaften på vej i kirke.
Island
På de nordlige øer har de en julekat (kaldet Jólakötturinn på islandsk), som spiser børnene, hvis ikke de har fået nyt tøj og gjort deres pligter.
Japan
I Japan spiser man gerne på fastfoodrestauranten KFC (Kentucky Fried Chicken) juleaften. Den tradition startede i 1974 med en reklame fra KFC.
Holland
Den 5. december i Holland bliver der fejret ' Sint Nicolaasavond', her går ' Zwarte Piet' - altså Sorte Per - som er den hollandske julemands hjælper, rundt og afleverer gaver i små kurve udenfor folks døre. Og børnene lægger gulerødder i deres sko til Julemandens hest, som kvitterer med gaver og godter.
Island (igen)
På Island brænder man juletræet af den 5. januar. Og derefter holder man en alfefest, hvor folk klædt ud som alfer.
Finland
Aften før 1. søndag i advent fejrer finnerne "Pikko-joulu", som betyder "Lillejul". De har en miniaturejul, med et lille juletræ med mini-pynt og lagkagelys og så spiser de julemad.
Australien
I Australien falder julen, lige midt i deres sommerferie, fordi sæsonerne jo er omvendte på den sydlige halvkugle. Derfor er der tradition for at holde jul på stranden mens de griller.