Spejdernews #Fødselsdag #Spejder.dk #Redaktionen

Spejder.dk fylder 1 måned!

Spejder.dk er kommet godt fra land. Over 35.000 gange har I klikket, set og læst artikler, videoer eller gallerier på spejder.dk inden for den sidste måned. Men det er kun starten!

Share this: 

Den 1. maj gik Det Danske Spejderkorps i luften med et helt nyt spejder.dk. Målet har været at give alle spejdere - og deres friluftsinteresserede venner - et sted, hvor man kan boltre sig i indhold om fællesskab, gear, adventurespejd og skæv viden om stort og småt.

Målsætningen for spejder.dk er samtidig, at redaktionen bag skal ud i det danske spejderland og dække alle de fede begivenheder, som finder sted uge efter uge.

Spejder.dk på farten

Den første måned har spejder.dk bragt indhold om alt fra påskekurser til ZOO-dag, PUF-kurserne og Oak City Rally. Fremover vil vi gøre vores bedste for, at de møder en spejeder.dk-mikrofon på alle de seje arrangementer rundt omkring i landet.

Hvis du har gode tips til, hvor spejder.dk-redaktionen skal rejse hen i landet og lave fedt indhold, så send os et tip til skrivtil@spejder.dk, eller send os et snap via Snapchat på vores profil spejderdk.

Planer for fremtiden

Foruden dækning af de fede spejderarrangementer har spejder.dk også yderligere sejt egetproduceret indhold på beddingen.

Du kan blandt andet glæde dig til flere how-to-videoer om alt fra pakning af rygsæk til binding af firknob, og så arbejder vi også på et mega blæret koncept, der skal tage test af grej til et helt nyt niveau af vildhed.

Igen - har du gode idéer på denne front, eller vil du gerne være med, så kontakt os endelig!

Alt i alt er spejder.dk kommet for at blive. Målet er at du altid vil komme forbi dette site, når du skal samle op på alt det vilde, som spejder-Danmark har budt på den forgangne uge.

Spejder.dk-redaktionen glæder os til at se dig derude!
 

Check også...