Nik: Spejdere er tjekkede
De oser måske ikke af spejder, når de optræder i medierne. Men torsdag morgen på P3 afslørede Nik fra duoen Nik & Jay, at han finder spejdere ret så tjekkede.

"Det er en fodfejl at gøre grin med spejdere", afslørede Nik fra Nik & Jay i et interview i Go'morgen P3 torsdag morgen.
"Prøv lige at overvej det, man kommer ud i naturen og man får nogle gode venner" fortsætter hip-hop stjernen. Hyldesten til spejderlivet kommer som svar på, at Nik er blevet kaldt voksenspejder på grund af sin passion for friluftsliv, laksefiskeri og bål i naturen.
"Jeg synes spejdere er tjekkede", slutter han af kort efter, at han dog har afsløret, at hans personlige kendskab til spejder ikke er så stort.
Her på spejder.dk kan vi kun give Nik ret i sin opfattelse. Spejdere er møgtjekkede, og alle burde i den grad tage deres spejderven i hånden og blive en del af fællesskabet.
Du kan høre interviewet med Nik på DR's hjemmeside, hvor du kan finde et podcast fra morgenens udsendelse. Du finder citatet 1 time og 48 minutter inde i klippet.