Spejdernews #Lancering #Champagne #Spejder.dk

Et spritnyt spejder.dk

Det Danske Spejderkorps er klar med en helt ny hjemmeside, der skal levere masser af alt det, der gør det fedt at være spejder!

Share this: 
By: AllerCP

Velkommen til det nye spejder.dk. En hjemmeside af spejdere - til spejdere - om alt fra gear og gadgets til spejderlejre og adventurespejd.

Spejder.dk er blevet til på baggrund af spejdernes ønsker, og den er designet sådan, at den opfører sig allerbedst på den smartphone, som du altid har med dig i lommen. Og som undersøgelser siger, at du primært benytter til at browse rundt på nettet med.

Spejder.dk er din nye indgang til alt spejderrelateret på det store internet. Vi samler alle de vilde videoer, og vi vil jævnligt bevæge os ud i landet og producere fedt spejderindhold fra PLan-kurser, adventurespejdløb, påskekurser og meget mere.

Masser af dugfrisk indhold

Allerede nu kan du kaste dig over en masse dugfrisk indhold, som er lavet specielt til spejder.dk.

Var det noget med nogle how-to videoer, der kan forbedre dine outdoor-skills? Hvad med en stribe rapportager fra påskekurserne? Eller en guide til, hvordan du klæder dig street på den rigtige outdoor-måde?

Altsammen ligger allerede klar på spejder.dk - og vi vil sørge for, at der løbende kommer meget mere af det gode indhold fremover. Vi har allerede flere videoer fra påskekurserne og nye how-to videoer på vej.

Du kan komme med dine input og idéer til kommende indslag på Snapchat (spejderdk) eller på vores Facebookside.

Dit indhold på spejder.dk

Du kan også bidrage til det gode indhold her på sitet. I strømmen og under udvalgte gallerier har du mulighed for at uploade dine billeder - direkte fra din smartphone.

På spejder.dk vil vi løbende køre billedtemaer, som du kan uploade billeder under. De bedste billeder kommer med i næste nummer af dit Track-magasin. Så fat telefonen og skyd løs. Lige nu har vi lavet et galleri, hvor du kan uploade billeder af dig og din patrulje.

Så sæt i gang! Vi håber, at du vil blive glad for dit nye spejder.dk

Check også...