Spejdernews #Eksklusiv kollektion #Nyhed #1909 #Udstyr

DDS lancerer bæredygtig t-shirt-kollektion

Det Danske Spejderkorps lancerer i samarbejde med Spejder Sport og Andrew Groves en bæredygtig T-shirt-kollektion under navnet ”1909”.

Share this: 

1909-kollektionen er udviklet i samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, den engelske kunstner Andrew Groves og Spejder Sport. Et helt naturligt samarbejde, da Andrew Groves er en af Europas førende outdoor-illustratorer, og Spejder Sport er 100% ejet af Det Danske Spejderkorps.

Siden 1909 har spejderlivet budt på masser af fællesskab, friluftsliv og udfordringer, og det er netop de tre begreber, Andrew Groves har arbejdet med at fortolke til en serie af unikke grafiker.

”Mine tegninger og ideer er inspireret af naturen og friluftslivet, og jeg kan godt lide at forenkle de former, jeg finder der. Jeg forsøger altid at fange de følelser af glæde og spænding, jeg oplever, når jeg bruger tid under åben himmel, og deler dette i mit arbejde. I arbejdet med designet af 1909-kollektionen ønskede jeg at indfange friluftslivet i sin rene form, som man ser udfoldet i spejderbevægelse gennem kammeratskab, turliv og samarbejde,” fortæller Andrew Groves.

”Vi har gennem hele vores 110-årige historie arbejdet med et grafisk udtryk af det at være spejder, så da muligheden opstod for at arbejde sammen med en kapacitet som Andrew Groves, var det helt oplagt at give ham frie hænder til at fange vores univers, så det både indeholder ikoniske og legende elementer,” uddyber kommunikationschef Peter Tranevig fra Det Danske Spejderkorps.

”Da vi gik i gang med at udvikle 1909-kollektionen, var det vigtigt for os alle, at det blev en bæredygtig kollektion. Selve T-shirten er derfor i økologisk bomuld og Fairtrade-certificeret. Trykket er en vandbaseret transfer, hvilket er 100% miljørigtigt og gør trykket både fri for ftalat og PVC. Det skaber samlet et produkt, vi er stolte af, og som man kan tage på og bruge i mange år med god samvittighed,” fortæller Carsten Thomsen fra Spejder Sport. 

1909-kollektionen bliver sat til salg den 25. april i udvalgte Spejder Sport-butikker og kommer til at koste 249 kr. Hver model er lavet i et begrænset antal på 110 eksemplarer, og der vil senere på foråret blive lanceret flere helt nye udgaver.

Se hele kollektionen på www.spejdersport.dk

_____________________________________________________________________

Du kan se og finde mere information om Andrew Growes her: 

https://www.miscellaneousadventures.co.uk/studio-1

Når du handler i Spejder Sport bidrager du til, at børn og unge får en rygsæk fuld af oplevelser, de kan bruge resten af livet. Spejder Sport er 100% ejet af Det Danske Spejderkorps, og derfor går hele udbyttet til spejdernes aktiviteter.

Check også...