Spejdernews #ZOO-dag 2014 #Zoologisk Have #Arrangement

2257 spejdere indtog Zoologisk Have

ZOO-dag løber af stablen én gang om året, hvor tusinder af spejdere valfarter til Hovedstaden fra hele oplandet og har et brag af en fest i Zoologisk Have.

Share this: 

Det fede ved ZOO-dag starter allerede i S-toget, når man transporterer sig, fra hvor end man bor på Sjælland til Valby Station i København. Det er lidt af en fest at køre i tog, når det sker sammen med spejdere fra en masse nærliggende grupper.

Optog gennem Valby

Når man ankommer til Valby går man i optog til Zoologisk Have. Det ser vildt ud, når over 2200 spejdere går i samlet flok med politikortege og marchband.

Opgaveløb i Zoologisk Have

I Zoologisk Have står den på et vildt opgaveløb, der bringer dig rundt til alle dyrene i haven, hvor du skal udføre et væld af opgaver. Af skæve poster og indslag kan blandt andet nævnes: Samling af girafhals og flodhestefod med knoglestykker, smagning af larver og græshopper samt dissekrering af kanin.

Succesen gentages næste år

ZOO-dag er en tilbagevendende spejderfest, som flere og flere tager del i. I 2014 var der igen et rekordstort antal spejdere, som deltog. Og næste år gentages succesen!

Var du med? Hvis du var med kan du herunder finde et brugergalleri, hvor du kan uploade dine fede billeder fra dagen.

Check også...