Tag de bedste billeder til Instagram
Kunne du også godt tænke dig at tage fede billeder med mobilen? Så får du her nogle tips og tricks.

Her er seks tips til at tage bedre billeder med mobilen.
1. Rens linsen, den bliver hurtigt fedtet og støvet i lommen og af fingre.
2. Gå så tæt på dit motiv som muligt. Efterfølgende kan du altid beskære billedet med en app, hvis du vil have mere fokus på dit motiv. Det ser bare bedre og skarpere ud end at zoome.
3. Indstil fokus. Prøv at være præcis i hvor fokus skal være på dit billede. Du kan prøve at indstille det selv ved at trykke på skærmen, eller lade det være op til automatikken.
4. Hold en ren baggrund, på den måde er der fuldt fokus på dit motiv.
5. Redigering er en del af arbejdet med at tage fede billeder. Det nemmeste, med stor effekt, er at rette horisontlinjen op og at beskære billedet, på den måde kommer der mere fokus på dit motiv.
6. Glem tips og tricks og hav det sjovt. Nogen gange kan du ikke nå at indstille og fedte rundt med mobilen, og så gælder det bare om at tage et billede.