How-to #Snobrød #Kanelsnegl #Pimp My Snobrød

KanelsneglsSNOBRØDET!

Pimp my SNOBRØD: Kanelsnegls-style

Snobrød kan også laves som dessert! Se her, hvordan du kan pimpe dit snobrød og lave et snobrød i kanelsneglsstil.

Snobrød er en klassiker, når det kommer til mad over bål.

OPSKRIFT:

DEL 1: LAV DEJ
Først laves GRUNDDEJEN. Denne dej er udgangspunkt for at lave både klassisk og pimpet snobrød.

GRUNDDEJ - INGREDIENSER:

Ingredienser: (til ca. 6 stk. snobrød)
• 25 g smør
• ¼ liter mælk
• 25 g gær
• 2 tsk. Sukker
• 1/2 tsk. Salt
• 400 g hvedemel

Sådan laves GRUNDDEJEN:
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Ælt dejen godt igennem. Dæk skålen med fx et låg, og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

DEL 2: LAV FYLD
Nu er du klar til at pimpe dit snobrød KANELSNEGLS-STYLE:

KANELSNEGLS-FYLD - INGREDIENSER:

• 100 g smør
• 100 g brun farin
• 2 tsk. Kanel

Glasur (valgfrit):
• 100 g flormelis
• 1 spsk. vand

SÅDAN PIMPES SNOBRØDET:

Del din grunddej i 6 stykker, og rul hvert stykke ud til et tyndt rektangel på 10x40-ish cm. Lav nu fyldet ved at smelte smørret og røre det sammen med den brune farin og kanelen.

Fyldet smøres nu ud på dejstykkerne, og de rulles sammen til en tynd pølse ligesom med en normal snobrødsdej. Du er nu klar til at vikle det om din pind og bage det som et normalt snobrød.

Snobrødet bages over gløder i ca. 20-30 minutter. Slå evt. på det for at høre, om brødet lyder hult - så er det nemlig ved at være færdigt.

Når snobrødet er færdigbagt, kan du evt. fylde det med syltetøj, eller du kan lave en glasur af flormelis og vand, som kan hældes enten i eller ud over snobrødet.

VELBEKOMME!

Share this: 

Check også...