How-to
#DIY
#Hygge
#Lys
29 Jan 2020
DIY lanterner til hytte-hygge
Få 3 supernemme tip til hvordan I nemt kan gøre jeres spejderhytte lidt mere efterårs-hyggelig ved sammen at lave lanterner.

Efterårslanterne
Efteråret er fyldt med nedfaldne blade i flotte farver. Brug bladene til at lave en hyggelig efterårslanterne.
Det skal du bruge:
- Efterårsblade
- Et syltetøjsglas eller anden glasbeholder
- lim, fyrfadslys
Sådan gør du:
- Lim bladene på glasset
- Tænd et lys i glasset

(Foto: Morningcreativity.com)
Mælkekartonslamper
Saml jeres gamle mælkekartoner og tryl dem om til en hyggelig by med lys.
Det skal du bruge:
- Mælkekartoner
- En hobbykniv
- Fyrfadslys
- Lidt maling
Sådan gør du:
- Skær vinduer og døre i mælkekartonerne. Tegn eventuelt mønsteret op inden du skærer.
- Skær hul i toppen af mælkekartonen.
- Tænd et lys og sæt det ind i lampen
- Sæt lidt ståltråd fast øverst i lampen, så kan du også hænge den op.
(Foto: Morningcreativity.com)
Lysmonstre
Nu er det snart ved at være halloween, så hvorfor ikke gøre hytten uhyggelig på den hyggelige måde?
Det skal du bruge:
- Toiletpapirruller
- Elektriske fyrfadslys
- Hobbykniv
Sådan gør du:
- Skær et uhyggeligt ansigt i rullerne
- Sæt rullerne oven på lysene
- Nu skal I bare vente på, at mørket sænker sig og hyggen spreder sig i hyggen.
- I kan også male dem i uhyggelige farver, hvis jeres lysmonstre skal være lidt vildere
(Foto: Morningcreativity.com)