Byg din egen stempelkande
Det kan være en sjov udfordring selv at producere nogle af de ting man bruger i hverdagen. På den måde bliver man udfordret på kreativitet, håndværk og samarbejde.

Materialer:
I skal pr. patrulje bruge:
En tom vinflaske i glas eller lign
4 meter garn
Sprit
Tændstikker
En wirebøjle (f.eks. et renseri), kan typisk købes i Søstrene Grene
Finmasket net, kaffefilter, osteklæde til at lave stemplet med
Et stykke træ, man kan lave et låg af
En tang til at rette bøjlen ud med
Arbejdshnadsker og beskyttelsesbriller
Kaffe, varmt vand, evt. mælk og sukker
Sådan gør du:
Først skal I finde ud af hvor stor jeres stempelkande skal være. I kan markere det med en tusch eller et stykke tape på flasken, der hvor I finder det passende.
For at ”skære” flasken over skal i først dyppe garnet i spritten sådan så det er gennemblødt. Derefter skal i vikle garnet stramt rundt om flasken der hvor jeres markering er. Pas på med at der ikke løber for meget sprit ned på den del af flasken I skal bruge, dette kan give problemer senere. Hvis I vender flasken med bunden i vejret, mens i lægger garnet på, er dette problem løst.
Når garnet sidder på flasken skal i sætte ild til det. Varmen gør flasken svag og det er på den måde i kan skære den over. Når der er ild i, så sørg for at toppen vender opad så det er flaskens hals der for varme. Når der har været i flasken i et godt stykke tid, (1-2 min.) skal i dyppe den ned i spanden med det kolde vand. Forskellen i temperatur for flasken til at flække der hvor i satte garnet (forhåbentlig). Det kan være svært at få det perfekt i første forsøg, så hav gerne lidt ekstra flasker.
Når I dypper flasken i vandet, kommer der glasskår, så pas på jeres hænder og øjne og hav arbejdshandsker og beskyttelsesbriller på. Sørg for at komme af med glasskårene på en ordentlig måde. Toppen af flasken skal være så lige og glat som muligt, brug evt. lidt sandpapir til at fjerne skarpe kanter, og pas på ikke at skære jer.
Nu er det tid til at i skal stemplet. Med tangen eller hånden kan I folde wirebøjlen ud og forme den til en stang med stempel for enden. Brug nettet, filteret eller osteklædet i bunden af stemplet og sørg for at stemplet kun lige kan være i flasken så I ikke for grumset kaffe.
Nu er det tid til at lave et flot låg, og en lille knop til toppen af stemplet, så det er nemt at trykke i.
Nu skal kanden bare samles og er klar til at brygge kaffe.