How-to
#DIY
#Raket
#Sodavandsraket
16 Jun 2014
Byg din egen sodavandsraket
Spejder.dk giver dig den hemmelige opskrift på, hvordan du bygger din egen sodavandsraket.

Måske har du allerede prøvet kræfter med tebrevs-raketten, som ligger her på Spejder.dk. Sodavandsraketten her er lige liiiidt vildere.
Det skal du bruge:
- En ½ liters sodavandsflaske i plastik
- En korkprop
- Sodavand
- Sukkerknalder
- Evt. lidt Pap
Sådan gør du:
- Fyld din sodavandsflaske 1/3 op med sodavand.
- Put en sukkerknald ned i flasken og sæt korkproppen i. Husk at sørge for, at proppen sidder godt fast i halsen på flasken.
- Klip eventuelt nogle styrefinder til flaskens top, som når flasken vendes, bliver til bunden af raketten.
- Vend flasken om og vent på, at din sodavandsraket flyver afsted.
Tip 1: Det er en god idé, at affyre din raket udenfor, da det sviner helt sindssygt meget.
Tip 2: Jo mere perfekt korkproppen passer ned i flaskens hals, jo højere flyver raketten.