Uld vs. Kunststof

Et af de mest populære beklædningsprincipper i friluftsliv er trelagsprincippet: Ved hjælp af svedtransporterende undertøj opsuges fugten og ledes via et isolerende mellemlag ud til det yderste vind- og vandtætte lag, hvor dampen kan passere gennem millionvis af mikroskopiske porer. Dette yderste "åndbare" lag kaldes populært skalbeklædningen.

Undertøjet er tættest på kroppen, og man kommer man let til at fryse, hvis det er blevet vådt. Det er derfor vigtigt, at det er tørt, så man også kan holde pause i aktiviteterne uden at komme til at fryse.

ULD

Når uld optager sved bindes det i fibrene, som kan holde vandmængder op til 35 % af materialets egenvægt, før det begynder at føles vådt. På den måde varmer uld ret godt selvom det er vådt, hvilket er en kæmpe fordel. Uld varmer generelt betydeligt bedre end kunststof af samme tykkelse. En anden stor fordel ved uld er, at der skal virkelig meget til før det kommer til at lugte. Dette er et stort plus på længere vandreture, hvor man af vægtmæssige årsager ikke kan have særlig meget tøj med.

KUNSTSTOF

Kunststof som polyester og polypropylen giver den bedste svedtransport og tørrer langt hurtigere end uld og bomuld. Kunststof er mere slidstærkt i forhold til uld, til gengæld vil dette materiale langt fra give den samme mængde varme. Kunststof vil der udover lettere komme til at lugte. På lange og kolde ture er kunststof ikke godt, men hvis du skal lave hård fysisk aktivitet, hvor det ikke er for koldt, er kunststof det rigtige materiale.

Bomuld er no go!

Bomuldstøj er rart at have på, men er ikke velegnet, hvis du skal lave hård fysisk aktivitet. Materialet opsuger sveden i stedet for at transportere det væk fra kroppen. Altså bliver stoffet let vådt, og da det varmer elendigt i denne tilstand, får man lynhurtigt en fornemmelse af at være klam og kold. Bomuld egner sig således bedst i varmt og tørt vejr uden den store aktivitet.