Grej #vinter #Kulde #Hold varmen

10 spejderråd til at holde varmen i den kolde tid

Er du også en af dem, der ALTID fryser, og har kolde hænder fra oktober til april? Her kommer 10 gode spejderråd til, hvordan du bedst holder på varmen i den kolde tid. 

Share this: 
Telt med spejdere omkring i sne

1. Bevæg dig! Den klart bedste måde at få varmen på, er at gå/løbe/cykle en tur, og sætte gang i musklerne. Selvom du måske kun har lyst til at krybe sammen under dynen opad varmeaperatet, virker det altså bedre at komme ud og sætte gang i kroppen. 

2. Tag flerer lag på. Når du skal have tøj på virker det måske smartest bare at tage en sweater og tykke bukser på. Men man får faktisk mere varme, når man har flere lag på. Start med et lag af skiundertøj/uldundertøj, så et lag af en sweater eller fleece, så et lag af dun (Vest eller jakke) - ikke en tyk dunjakke, men en tynnere praktisk en, og sidst men vigtigst en vindtæt jakke. I Danmark er vejret ikke  super koldt, men vinden får det ofte til at føles meget koldere, end det er. Sørg derfor altid for at have noget vindtæt (og gerne vandtæt) yderst, så er du skærmet for den værste kulde. 

3. Skab luft i dit tøj. Når man fryser, kan første tanke hurtigt være at tage så mange lag som muligt på. Så kan man sidde med 20 trøjer og 10 par bukser på, som sidder helt tæt omkring én, og stadig fryse. Vælg derfor færre lag, og sørg for at det ikke sidder helt tæt, for luften imellem din hud og lagene skaber mere varme (af en masse tekniske årsager). Du skal dog sørger for at du ikke får træk af kold luft ind i tøjet konstant, så betragt det som en ballon, hvor du lukker enden, men der er luft indeni den. 

4. Lad dit inderste lag være uld. Uld holder på varmen, selvom det bliver fugtigt, så hvis du skal være aktiv, og der er chance for at du sveder lidt undervejs, så vælg uldundertøjet fremfor det syntetiske. 

5. Husk at drikke vand. Selvom et koldt glas vand er det du mindst har lyst til, så er det ligeså vigtigt at få nok vand i kulden, som det er i varmen. Vand sætter gang i kroppen og da det er den der skal varme dig, er det en god ide at holde den igang. 

6. Brug luffer i steder for handsker - eller handsker inde i luffer. I luffer er der mere luft, bevægelighed og kontakt mellem dine fingre, hvilket skaber mere varme end handsker. Hvis du bruger handsker, så sørg for at de er vindtætte, og ikke sidder for stramt om hånden. Sørg også for at holde dine håndled varme - de indeholder store blodårer, som spreder blod og varme til fingrene. 

7. Skab luft i dine støvler. Sørg for at dine støvler er store nok til, at du kan have et par tynde strømper og et par uldsokker på nede i dem. Samtidig skal der være lidt plads i støvlen, efter du har taget alle sokkerne på, for det skaber luft til varmen. 

8. Huen er din bedste ven. Da varme stiger opad, vil meget af varmen i din krop lede opad. Denne varme vil strømme ud fra toppen af dit hovede, hvis ikke du tager en hue på. Huen holder varmen omkring dit hovede, og holder derfor på meget af din kropsvarme. 

9. Fugt skaber kulde. Sørg for at have rent og tørt tøj på, og at skifte tøj efter en aktivitet der har gjort dig svedig. Hvis du vader rundt i fugtigt tøj, vil du hurtigt opleve kulden som indtrængende. 

10. Sørg for at holde din hals varm. Halsen er et vigtigt sted at holde sig varm, for her opstiger den varme resten af kroppen producerer, og det vil vi gerne holde tæt på kroppen. Tag derfor et godt halstørklæde eller halsedisse på, og sørg for at din vindtætte jakke når op omkring halsen, så der ikke fiser kold luft ind på den. 

Check også...