Se hvilket PLan-kursus du er på
Der er kun 25 dage tilbage til PLan starter, og du er sikkert ved at dø af spænding. Du kan allerede nu tjekke hvilket PLan-kursus du er kommet på. Læs her hvordan.

Over 1100 spejdere har i år tilmeldt sig de fede PLan-kursus. Hvis du ikke kan finde dit deltagerbrev i postkassen, kan det være en god ide at tjekke din mail, da mange af deltagerbrevene i år er udsendt elektronisk.
Sådan tjekker du hvilket PLan-kursus du er på:
- Log ind på din profil på Blåt Medlem
- Vælg "Mine data"
- Klik på fanebladet "Kurser"
Under fanebladet "Kurser" står der, hvilket kursus du er kommet på. Det starter med 165XX, efterfulgt af navnet på kurset.
Hvis der desværre ikke er plads på et af de kurser, du har ønsket, vil der stå, at du er på venteliste.
Har du problemer med at logge ind på Blåt Medlem, så prøv at hive fat i din medlemsansvarlige (ofte din gruppeleder).
Nåede du ikke at tilmelde dig?
Var du lidt et dovendyr og fik aldrig trykket på tilmeld-knappen til PLan-kurserne, så fortvivl ikke! Det er stadig muligt at komme på venteliste. Hvis du skriver dig på ventelisten, vil du få tilbudt en plads, hvis der kommer afbud. Du skriver dig på venteliste på kursusnummer 16500 i Blåt Medlem.
Vil du afmelde dig plan?
Kan du alligevel ikke deltage på PLan, skal du skrive en mail til kursus@korpskontoret.dk med info om dit navn og medlemsnummer.
Framelder du dig inden d. 28 september er der et administrationsgebyr på 100 kr. Afmeldinger herefter koster halv kursusafgift frem til d. 13 oktober. Framelder du dig først efter d. 13, skal du betale for hele kurset.