Fællesskab #Korpsrådsmødet 2014 #Korpsrådsmøde #voresfortælling

Nu skal dine ledere lytte endnu mere til dig

Den nye udviklingsplan lyder lidt kedelig og kompliceret, men faktisk er meningen nem at forstå, og du kan få lov til at bestemme.

Share this: 
By: Sarah Maj K. Siewartz

Nu skal dine ledere lytte endnu mere til dig

Der er korpsrådsmøde i Legoland lige nu. Din spejderleder er her nok og måske er du endda selv hoppet med i bilen med kurs mod legoklodser og vilde beslutninger. I år er der fokus på noget, som hedder Udviklingsplan, den skal sikre, at du bliver hørt.

Det der udviklingsplan lyder som noget, de voksne skal bruge deres tid på, mens spejderne leger i skoven. Men faktisk er den en kombination af begge dele og skal faktisk være med til, at give dig mere indflydelse. Du skal altså nu være med til, at bestemme om alle gruppemøder skal holdes udenfor, også selvom det er mørkt, om I skal bruge mere tid i skolen, eller hygge noget mere indenfor, når det nu bliver lidt koldt. Det lyder jo meget fedt, ikke?

”Lederne skal lytte mere til spejderne,” fortæller spejdercheferne for hele Det Danske Spejderkorps, David og Fie.

”Grupperne skal sende en plan til os om, hvad de vil fokusere på i deres gruppe, og det skal spejderne være med til at bestemme,” fortæller de.

Hvis du vil have indflydelse på, hvad jeres gruppe skal fokuserer på, så tag fat i din spejderleder, og fortæl ham eller hende om det, du kan tænke dig, skal ske i jeres gruppe.

 

 

 

Check også...