Fællesskab #Spejdermøder #corona #Guide

Guide: Sådan vender du bedst tilbage til spejdermøderne

Vi har ventet, trippet, kedet os, været indendørs, men endelig må vi vende tilbage til spejder! Det er så meganice! Men hvordan er det nu lige man går til spejder? Og hvordan vender du bedst muligt tilbage til spejdermøderne? Spejder.dk bringer dig guiden.

Share this: 
Patrulje der hopper

1. Husk dit tørklæde og din uniform – og sørg for det hele sidder godt. Rul dit tørklæde, så det sidder lækkert, og bind en ny frisk firkløver. Vask uniformen, og stryg den, så den ser lækker og fresh ud på møderne.

2. Sy alle mærkerne på. Sørg for, at alle de spejdermærker der ligger i uniformslommen, bliver syet på uniformen! Så er du klar til en ny samling mærker i løbet af foråret og sommeren.

3. Lav en liste over dine patruljemedlemmer, og skriv 3 facts ned om dem alle, så du husker dem ekstra godt. Det er virkelig rart vende tilbage og ikke føle sig glemt.

4. Bind 4 knob. Så er du også lige tilbage i spejderhjernen, og klar til at lære nye ting, i stedet for at starte forfra. Få inspiration til knob i knobbiblioteket.

5. Smid et par mundbind og en håndsprit i uniformslommen. Vi må indse at spejdermøderne bliver lidt anderledes det næste stykke tid, og det er der ikke noget at gøre ved. Vær beredt med corona-kittet!

6. Find på en ny hilsen, du kan udføre med dine spejdervenner. I kan desværre ikke kramme lige nu, men I kan lave en helt ny hilsen! Albuen er alligevel lidt kedelig… Hvad med en spejderdans? Eller et halløjsaråb?

7. Spice dit grej op! Giv dine vandrestøvler en kærlig omgang fedt, giv dine G-1000 produkter en omgang voks, og imprægner dit regntøj. Vi skal være udenfor, og det er klart fedest i klargjort grej.

8. Find din indre pyt-knap frem. Spejdermøderne kommer til at være lidt anderledes og mindre tætte det næste stykke tid. Det kan være lidt irriterende til tider, men vi gør det alle så godt vi kan! Så find et stort smil, pyt-knappen og din mest positive side frem – og husk, det er bedre at være til spejder med afstand, end ikke at være til spejder!

Nu er du SÅ klar til at komme til spejdermøderne igen! Spejder.dk ønsker dig de fedeste spejdermøder og spejderture!

Check også...