Fællesskab #Camp Korinth #Spejderlejr #Sommerlejr

Det gik du glip af på Camp Korinth 2014

Læs om sommerlejren Camp Korinth og de mange crazy aktiviteter som den bød på. En lejr hvor deltagerne tog på en rejse fra fattig flygtning til rig Hollywoodstjerne.

Share this: 
By: Camp Korinth

Camp Korinth 2014

For tredje år i træk løb Camp Korinth af stablen i det sydfynske. I år var deltagerne på en rejse fra et liv i verdens fattigste lande, og op af livets rangstige indtil de til sidst blev forkælet som vaskeægte Holly-wood-stjerner. En rejse fyldt med sjov og spas, og garanti for nye venskaber.

Ud fra devisen ’ung-leder-ung’ har tidligere elever fra Korinth Efterskole – Spejderskolen, igen i år plan- og tilrettelagt en sommerlejr for spejdere, såvel som ikke-spejdere, i den første uge af skolernes sommerferie.

Et liv langt fra virkeligheden

I et land langt borte ved navn Malustopia blev deltagerne, som det første, sat til at bygge sig et tag over hovedet, en luksus de jo ikke har alle steder. Udstyret med én rulle gaffa, nogle rafter og skrald, i form af pap, plastic og mælkekartoner ad libitum, gik hver patrulje entusiastisk ind i udfordringen. Det nu opbyggede slumkvarter var flot og fuld af krea-tive løsninger.

By: Camp Korinth

Resurserne til aftensmaden var ligeså sparsommelige, men i stedet for brok summede snakken om, hvor sjovt det ville blive at sove i deres nye hjem.

Det at krydse grænser

Oven på en ellers behagelig nats søvn var det tid til at komme videre. Forlade Malustopia og drage videre. De drog til Bellumtopia, fordi livet her havde ry for at være bedre. Men for at krydse grænsen skulle patruljerne erhverve sig nogle pas, og i et pas skal der jo være diverse mål og informationer, nogle fundet med knap så autoriserede metoder.

Grænsen var bevogtet af skumle og til tider overmistænksomme vagter. Larmen fra metaldetektorerne stod på et godt stykke tid, men til sidst kom alle deltagerne igennem grænsen mere eller mindre med al deres bagage.

By: Camp Korinth

På den anden side stod den så på en længere vandring til en flygtningelejr beliggende inde i landet. På vejen måtte de både hjælpe en ældre mand med at koge sit vand fri for bakterier og forbi skumle bander.

I løbet af natten brød borgerkrigen ud, så endnu en gang måtte deltagerne flygte. Deres evne til at løse opgaver og at samarbejde blev sat på prøve. Selv det at kommunikere vakte ’tekniske problemer’, men det lykkedes for alle patruljer, og da de endnu en gang skulle krydse en landegrænse, skete det som en samlet enhed. Deltagerne var nu i sikkerhed i Divestopia, et land med velfærd og tryghed.

Sjov, spas og masser af blitz

Divestopia var et bedre sted at bo, maden var bedre, og sovefaciliteterne var meget bedre. Deltagerne ankom til dejlige opslåede telte og lækker frokost, efterfulgt af fænomenal sneboldskamp. Der skal jo også være tid til spas. En luksus der var tid til resten af dagen, først til udklædnings lege og senere et hyggeligt og underholdende lejrbål.

By: Camp Korinth

For sidste gang skulle deltagerne ud at rejse, men denne gang var det en anelse anderledes. Metaldetektoren var skiftet ud med røde løber og vagterne skiftet ud med privatchauffør og ”limousine”. Deltagerne var nu i Famustopia. Efter en ankomst der bar præg af blitz og service på højt plan var det nu tid til at lære at være en ’celebrity’. Patruljerne gamblede bl.a. i pokerteltet, poserede på catwalken og fandt deres indre skuespiller frem.

By: Camp Korinth

For blåt til at være sandt

Efter et bad (ja, vi ved det lyder underligt) stod aftenen på en forrygende 3 retters galla-menu med patruljernes egne underholdnings-indslag, efterfulgt af en kollektiv omgang Just Dance med et par lækre instruktører. Til sidst var der efterfest og kasino, hvor vi, til stabens skuffelse og ydmygelse, måtte se os slået af en nybegynder.

Festen, der for mange nåede euforiske højder, havde selvfølgelig også et hedt dansegulv, og en gruppe talentfulde bartendere oppe i baren, der igennem hele aftenen mixede drinks under temaet ”blå”.

By: Camp Korinth

Forkælelsen varede dog ikke ved, for dagen derpå stod i afskedens tegn. Trods de mange kram, knus og udveksling af mobilnumre var der dog lige tid til et fællesbillede. Det var en trist affære, men vi kan dog trøste jer med, at vi kommer stærkt igen næste år!

By: Camp Korinth

Check også...