Det fedeste på PLan Colleruphus
Hvad var det fedeste på dit PLan 2017?

Det var at rappe! Jeg og nogle andre, havde valgt os ind på rap og hiphop, mest for hyggens skyld. Hvad vi ikke vidste var, at den rap de havde planlagt vi skulle skrive, skulle vi også fremvise til banketten. Jeg havde aldrig prøvet og fremvise eller rappe/synge noget på den måde, og slet ikke i mikrofon foran et publikum.
Vi blev hurtigt ret hyped på opgaven, og efter tid med ord, rim og fokuseret arbejde, havde vi et nogenlunde færdigt produkt. Banketdagen kom, og vi havde vist alle sammen lidt noia over, at skulle rappe i mikrofoner foran et publikum. Det gik ret godt, synes vi selv, og de andre kursister lød da også til at synes, det var fedt.
Jeg synes selv, det var en mega fed oplevelse, fordi jeg lidt har overvundet min frygt for, at vise et produkt for et publikum. Selvom om det var lidt skræmmende inden, er jeg glad for at jeg var med. Så nu er vi klar til at være de nye Ukendte Kunstnere!