40 dage for klimaet
De svenske spejderkorps har lavet en bingoplade, som skal få spejdere til at tage klimavenlige valg.

Bingopladen består af 40 udfordringer. Hvis du laver halvdelen og krydser dem af, så har man gjort sig fortjent til "Klimamærket". Mærket koster 15 svenske kroner og kan købes her i den svenske scoutshop.se. Med det på uniformen, så kan du vise at du kan tage klimabevidste valg.
Læs mere om projektet "40 dagar för klimatet" som bingopladen er en del af her.
Herunder findes både den originale svenske bingoplade.
Og herunder har spejder.dk forsøgt med en dansk oversættelse:
- Køb tøj i en genbrugsbutik
- Sælg noget, du ikke har brug for
- Dyrk noget, der kan spises (det er nu, du skal i gang med din egen lille køkkenhave (eller dyrke karse)).
- Lån en bog på bibliotekskortet.
- Spørg om fødevarernes oprindelse i kantinen eller på en restaurant.
- Køb noget der snart når sin "bedst før" dato.
- Følg nogen på sociale medier, der poster om bæredygtighed og klima
- Deltag i en klimademonstration
- Reparer noget ødelagt tøj.
- Medbring egen pose, når du handler.
- Gå en tur i den nærliggende natur. Medbring en skraldepose og saml skrald.
- Tag kortere bade end du gør normalt.
- Samkørsel til spejdermøder (eller tag cyklen).
- Giv en oplevelse.
- Byt tøj med hinanden.
- Vær stille i skoven i 15 minutter og bare lyt. (For at redde verden må vi lære at værdsætte den).
- Undersøg hvor den nærmeste landmand er. (Kan man besøge gården? Kan man købe mad direkte fra gården?).
- Giv et kompliment til nogen, som gør noget godt for klimaet.
- Giv en ting videre, som du ikke bruger.
- Luft tøj, der ikke behøver at blive vasket.
- Udvid affaldssorteringen (sorter alt affald).
- Køb kun grøntsager som er i sæson.
- Kom med en ny klimasmart idé.
- Tag kollektiv trafik istedet for bilen/cykel eller gå istædet for at tage med det kollektive.
- Lav en liste over alle de rejsedestinationer, du gerne vil besøge, som du kan komme til med tog.
- Inspirere - Inviter andre til klimabingo.
- Spis vegetarisk derhjemme mindst en gang om ugen.
- Lav et måltid som kun består af rester.
- Lav et måltid kun af ingredienser, du allerede har derhjemme.
- Tal med en voksen, om hvilket elselskab de har. Diskutér derhjemme: Kan man skifte til et energiselskab som bruger vedvarende energi?
- Tal med nogen, om det som er rart/godt her i verden.
- Pant flasker.
- Fiks noget der er i stykker.
- Udlån en gadget til len ven, så vedkommende ikke behøver at købe nyt.
- Arranger en byttedag i gruppen.
- Genbrug noget (f. eks. lav et fuglefodderbræt i en afklippet mælkekarton).
- Byt et klassisk produkt ud med noget mere miljøvenligt (f. eks. rengøringsmidler)
- Næste gang der handles, så vælg den økologiske version, af noget du normalt køber ikke-økologisk.
- Skriv klimaspørgsmål til statsministeren.
- Læs om klimaændringerne.
Selv hvis du ikke når at krydse særligt mange af bankopladen, så er det bedre end ingenting.
Vil du se hvad andre gør, og dele hvordan det går så kan du bruge #40dagarförklimatet og #scoutergör på de sociale medier.