3 usædvanlige spejderløb
Det kendte spejderløb
Mølleåsejladsen kan være et vådt spejderløb. Man skal sejle 7,5 km i Mølleåen, i en båd man selv bygger, enten af ting man finder i skovbunden, eller som en del af kreaklassen. Du skal have en makker, som er lige så van(d)vittig som dig selv. Der er forskellige klasser alt efter alder.
Starten går d. 24. august 2019 klokken 12.30 ved Lyngby Mølle. Videoen ovenover er en smagsprøve på nogle af de fede oplevelser, man får som deltager.
Find mere information på www.molleasejladsen.dk
Hemmeligheden bag en Mølleåsejlads-sejr
Det online spejderløb
Den 19. september 2019 er der USB-løb! USB er et årligt tilbagevendende event, som har til formål at samle spejderpatruljer på tværs af landet og spejderkorps, i form af en anderledes spejderdyst, som fokuserer på at anvende moderne teknologi i samarbejde med almene spejderfærdigheder, for at løse sjove og udfordrende opgaver.
Find mere information på www.urbanscoutbattle.dk
Det nye spejderløb
WTF-løbet er et helt nyt spejderløb for alle spejderkorps, den 28.-29. september 2019. Hvis du har nogle venner der ikke er spejdere, men som trænger til en stor oplevelse. Så er det tilladt at invitere nogen, som ikke er spejdere med på løbet. Størstedelen af patruljen skal dog være medlem af et spejderkorps eller FDF.
Arrangeret ud fra 100 spontane ideer uden begrænsninger kan der loves et løb, der vender op og ned på patruljens ide om, hvad spejderløb går ud på.
Staben har arrangeret et stort løb, men handlingen påvirkes af jeres arbejde undervejs, så ikke engang staben ved, hvad det ender med.