License to snowball!
Hemmeligheden til sejr i en sneboldskamp er en god snebold. Sådan laver du de bedste snebolde med og uden sne!

Når det er vinter, håber mange på, at der falder masser af sne, så der kan laves fede sneboldkampe. Lær med denne guide at lave de bedste snebolde, så du er klar til at tyre dine kammerater ned, når I kommer til møde!
Tøsne
Jo nærmere temperaturen kommer på 0°C, des mere begynder sneen at smelte. Derfor hedder denne slags sne tøsne. Den hænger vildt godt sammen og er nem at lave en bold af, som samtidig også flyver langt – og rammer hårdt.
Frostsne
Frostsne er af den knirkende pulveragtige slags. Det er rigtig koldt, når det er den slags sne der daler. Det fede ved frostsne er, at den ikke klæber så godt som tøsne, så når den rammer dit offer, sprænger den simpelthen i luften og skaber en sand snebyge! Og som vi alle ved, har snebyger det med at krybe helt ind under tøjet, hæ hæ hæ!
Kartoffelmel
Det kan også ske, at vi ikke får noget sne. Men hey, det skal ikke holde os fra en god kamp! Hvis man blander kartoffelmel med vand, får man en rigtig nasty masse. Hvis man holder det i konstant bevægelse mellem hænderne, kan man forme en klump og kyle det efter hinanden. Men genialiteten slutter ikke her, for så snart massen tørrer, bliver det bare til kartoffelmel igen og kan nemt børstes af tøjet!