Crazy #naturhistorier #toiletbesøg #friluftsliv

Bimmelim og bummelum i det fri

Når man skal, så skal man. Og sådan er det bare. Få en stribe gode toilethistorier fra naturen og gode råd til, hvordan du bedst får klaret sagerne under åben himmel.

Share this: 
By: iStock

Det er ikke altid sikkert, at den skov, du befinder dig i, tilbyder et toilet. Og når man skal, så skal man. Det kan godt være grænseoverskridende at bimmelimme eller bummelumme i det fri. Men det er på ingen måde farligt, hverken for dig selv eller naturen. Så hvis du er på lejr og ikke lige kan finde et toilet, er der ikke noget galt i at ”ordne sagerne” i den fri natur i stedet for.

En sand historie

Niels Anton fortæller: Engang jeg var på spejderløb, havde jeg købt sveske-grød til natmad. Jeg havde bare glemt, at svesker sætter gang i tarm-systemet, så lige pludselig skulle jeg bummelumme! Der var ikke andet at gøre end at finde en rulle toiletpapir frem. Jeg bad patruljen holde pause, mens jeg smuttede ud på en badebro og bummelummede lige ned i vandet, midt om natten.

Øvelse gør mester

Hvis Niels Anton ikke havde skyndt sig at løbe ud på badebroen, var det gået galt. Derfor er det vigtigt at acceptere, at når man skal, så skal man. Det hjælper ikke at være sart. Naturen nedbryder selv den slags efterladenskaber, både fra dyr og mennesker. Og øvelse gør mester.

Tips og tricks

Hvis du gerne vil undgå at skulle bimmelimme eller bummelumme i den fri natur, så er det vigtigt, at du tænker over, hvad du spiser, inden du tager af sted. Nogle ting sætter mere gang i maven end andre. F.eks. er sveskegrød, som Niels Anton havde spist, ikke en god idé.

  Men kan du ikke vente, til I finder et toilet, må du bare kaste dig ud i det. Det er en god idé altid at have toiletpapir eller servietter på sig, når man er af sted. Det er bedst at tørre sig med. En skovl er også en god ting, hvis man vil grave ”den” ned.

  Og husk: Det er ikke flovt at skulle bimmelimme eller bummelumme. Det gør vi jo alle sammen en gang i mellem. Også i naturen.

Check også...