Spejderløb blandt vilde dyr
Forestil dig at sove i bivuak mens du hører ulvene hyle og løverne brøle i det fjerne. Du er træt efter at have testet dine spejderskills mod andre patruljer hele dagen. Det er Ranger Challenge.

Ranger Challenge er en tværkorpslig patruljedyst for alle mellem 12 og 18 år og foregår midt mellem alle de eksotiske dyr i Ree Park Safari. Sammen med din patrulje skal du leve som rangerne i Afrika og vogte savannen mod krybskytter og andre farer. I patruljen får I afprøvet jeres skills indenfor forskellige dicipliner og bliver samtidig meget klogere på truede dyrearter.
For at kunne deltage i Ranger Challenge skal dig og din patrulje løse foropgaven, som også bliver en vigtig del af løbet. I år skal I fremstille en budstikke. Men hvad er det nu lige for noget? Læs foropgaven længere nede og bliv meget klogere.
Dato: 7-9 oktober
Patruljestørrelse: 3-8 deltagere
Gennemsnitsalder: Patruljens gennemsnitsalder må ikke være over 17 år.
Pris: 350 kr. Inkl. Forplejning (Nogle af pengene går direkte til arbejdet med truede dyrearter)
Tilmeldingsfrist: 2 september