Viden om #Smartphone #Batteri #Telefon

Sådan forlænger du batteritiden på din telefon

Du kender det. Du er midt på et løb og pludselig er telefonen død. Du snapper fra sommerlejren og telefonen går i sort. Læs med og få tips til hvordan du forlænger batteritiden på din smartphone.

Share this: 
By: Morten Bjerrum Larsen

 

De fleste har prøvet at telefonen løber tør for strøm, lige når man har mest brug for den. Er du på løb eller på lejr er der måske ikke lige en stikkontakt i nærheden, så du kan få opladet telefonen. Her er 6 simple tricks, som med garanti vil forsyne dig med ekstra batteritid end ellers.

1. Sku ned for lyset

Jo højere lysstyrke du har på din skærm, jo mere strøm bruger din telefon. Så skru ned for lyset og spar på batteriet.

2. Drop det trådløse netværk

Det er sindssygt lækkert at suge lidt internet fra det trådløse netværk, men når dit trådløse netværk er slået til på telefonen, søger din smartphone konstant efter netværk i nærheden. Hvis du slukker for det trådløse netværk hver gang, du ikke er i nærheden af et trådløst netværk kan du få mere batteri til at snappe.

3. Slå GPS’en fra

GPS kan være nice at have ved hånden, hvis du er faret helt vild og hverken kan finde nord eller syd. Rigtig mange app’s bruger lokalisationstjeneste, for at finde ud af hvor du befinder dig. Ligesom med det trådløse netværk, bruger din telefon meget strøm på dette. Slår du lokalisationstjenersterne fra på de apps hvor det ikke er nødvendigt, kan du spare masser af batteri.

4. Husk at slå Bluetooth fra

Er du den ledningsfrie type der bruger Bluetooth på din telefon når det kommer til højtalere og høretelefoner, så overvej lige at slå Bluetooth fra, når du er på lejr eller løb. For selvom du ikke bruger dine højtalere eller hovedtelefoner, så bruger Bluetooth strøm så længe det er slået til.

5. Få styr på de åbne apps

Selvom du ikke bruger dine apps, bruger de stadig batteri, når de ligger åbne i baggrunden på din telefon. Sørg derfor for at lukke alle de apps du ikke bruger, hvis du vil forlænge batteritiden.

6.Sluk for vibrationerne

Er du typen, som har telefonen på vibrering for at være ekstra sikker på, at du ikke misser en vigtig besked eller et opkald? Vibreringen bruger masser af batteri, så drop vibreringen og spar på batteriet.

Check også...