Spejdernews #Udviklingsplanen #Ledelse #Børn leder børn #friluftsliv #KRM14 #Korpsrådsmøde

Den nye udviklingsplan

Der er blevet lavet en ny udviklingsplan, men hvad kan en udviklingsplan egentlig, og hvad betyder det for dig som spejder?

Share this: 

Målet med udviklingsplanen er at gøre Det Danske Spejderkorps, og det at være spejder, endnu bedre og meget federe for alle, så det kan gøre indtryk overalt.

Ledelsesudvikling, "børn leder børn" og friluftsliv er de 3 punkter, som man vil fokusere på at udvikle frem til år 2020. Derudover er der også fokus på, at få endnu flere til at blive spejder, fordi jo flere man er, jo federe er det at være spejder.

I udviklingsplanen er der fokus på fortællingen om de gode spejderhistorier, både hos den enkelte spejder og gruppe med også fortællingerne om alle de fede ting, som både sker i din by og i hele landet.

I et halvt år har korpsledelsen arbejdet sammen med en masse grupper, divisioner og udvalg for at skabe den allerbedste udviklingsplan for alle. De havde alle sammen en masse drømme og idéer til, hvordan Det Danske Spejderkorps kunne blive endnu sejere, og det har resulteret i udviklingsplanen, som skal udvikle løs indtil 2020.

Ledelse

Det Danske Spejderkorps ville ikke være det samme uden alle de seje ledere, som findes rundt omkring i landet. For at sørge for at ledelse kan blive endnu bedre, og at endnu flere får lyst til at blive spejderleder, er det blevet besluttet, at der skal være fokus på at udvikle ledelse ved blandt andet:

  • At skabe en tydelig ledelsestilgang
  • At ledelserne er attraktive
  • At bruge spejdermetoden i ledelsesudvikling
  • At styrke ledelser ved at fokusere på uddannelse lokalt og have fokus på fællesskabet mellem ledere
  • At have et sejt opstartsforløb til alle nye ledere
  • At have et uddannelsesevent for alle ledere hvert år
  • At have tilbud til de byerne, som viser hvordan spejderi kan anvendes.

Børn leder børn

Det er børnene og de unge i Det Danske Spejderkorps, som finder på og udfører alle de fede aktiviteter. Igennem ”børn leder børn”-princippet udvikles og udfordres spejderne, og gør dem til nogle endnu sejere mennesker. PLan-kurserne er et eksempel på, hvordan spejdere leder hinanden, og giver dem mulighed for at udvikle sig i samarbejde med hinanden. For at sikre sig, at ”børn leder børn”-princippet kun bliver endnu bedre, skal der i fremtiden være fokus på at:

  • Alle spejderaktiviteter skal bruge ”børn leder børn”-princippet
  • At gøre patruljesystemet endnu stærkere
  • At spejderne komme med gode forslag i skolerne og samfundet, når det kommer til børn og unges udvikling
  • At få flere aktive spejderforældre som kan gøre spejderlivet endnu bedre
  • At lave events for trops- og seniorspejdere baseret på patruljesystemet
  • At udbrede spejdermetoden og formålet overalt
  • At påvirke debatter i hele landet
  • At arbejde sammen med andre

Friluftsliv

Spejderliv er friluftsliv. Naturen er den største legeplads vi har, og den giver mulighed for at lave masser af fede ting. Adventurespejd er et godtekspempel på, hvordan naturen kan bruges til at skabe aktiviteter som er udforende, vilde og kreative. Et sejt eksempel på en ny måde at bruge naturen på er WOOP-app’en, som er blevet et kæmpe hit i hele Danmark også udenfor spejdergrupperne. For at gøre friluftsliv endnu federe vil udviklingsplanen arbejde på:

  • At friluftsliv er udgangspunkt for spejderaktiviteter
  • At vi bruger naturen som et sted, man kan udvikle sig kreativt i
  • At bruge friluftsliv i vores uddannelser
  • At aktiviteter med andre aktører skal vise og åbne naturens og alle dens muligheder op for alle
  • At seje aktiviteter som adventurespejd fortsat bliver udviklet og afholdt, så hele verden får øjnene op for hvor sejt friluftliv kan være, når spejdere og naturen arbejder sammen.

Check også...