Outdoor #Friluftliv #Nationalpark #Sjælland

Ny nationalpark i Danmark

Har du besøgt Danmarks nye nationalpark Skjoldungernes land? Den ligger på Sjælland og er 170 km2 stor. Læs meget mere om nationalparken her

Share this: 
By: Peter Helles Eriksen

National parken Skjoldungernes land ligger ved Lejre og er Sjællands første nationalpark. Parken har maser af fede friluftstilbud rundt omkring på det 170 km2 store areal.

Overnatning:

I nationalparken er der masser af mulighed for at overnatte. Rundt omkring i parken kan du finde shelters, men der er derudover også pladser og områder, hvor du kan overnatte i telt eller lignende uden at skulle søge tilladelse først. Der er også lejrpladser for grupper, men disse skal du dog først søge om tilladelse til at bruge hos naturstyrelsens lokale enhed.

Historisk område

Naturen i området ved Skjoldungernes land er fyldt med historie med kulturspor fra fx istiden, jægerstenalderen, bronzealderfolket og vikingetiden. I Vikingeskibshallen kan du opleve fem ægte vikingeskibe og blive klædt på som en ægte viking. I parken kan du også finde Den gamle Eg, som eksperter mener, er 1000 år gammel! Egen er altså det næstældste levende ting i hele Danmark.

Dyreliv:

Udover masser af historie har Skjoldungernes land også et spændende dyreliv. I nationalparken kan du finde Danmarks største rovfugl – Havørnen. Der lever cirka 12 havørne i området, som du om sommeren kan se fange hornfisk eller jage blishøns og skarvunger. Udover de prægtige havørne kan du også se andre dyr som fx grævling, egern, hasselmus og skovmår.

Danmark har i alt 4 nationalparker. Udover parken på Sjælland findes der tre nationalparker i Jylland ved Thy, Vadehavet og Mols bjerge.