Outdoor #Natur guide #Afkodning #natur

Afkod naturen

Du bruger en stor del af dit liv i naturen. Her får du en guide til, hvordan du afkoder den og bruger den til din fordel

Share this: 
By: Morten Bjerrum Larsen

Hvornår går solen ned?

Du kan aflæse, hvor lang tid der er til solen går ned ved hjælp af din hånd. Vend dig med fronten mod solen. Stræk din arm ud, så du ser på din flade hånd. Du skal bruge fire af dine fingre (altså ikke tommelfingeren). Hver finger repræsenterer et kvarter. Hold hånden lige under solen og bevæg hånden nedad, indtil du rammer horisonten. Det antal fingre det krævede, er det samme antal kvarterer, der vil gå, inden solen går ned. Fire fingre er altså en time.

Fuldmåne og nymåne forstærker tidevand

Du kan regne ud, hvornår på måneden du er, hvis du er nær et sted med tidevand. Ved fuldmåne og nymåne forstærkes tidevandet nemlig. Dette kaldes springflod.

Tidevandet bestemmes af, hvor tæt Jorden er på månen. Månen trækker i vandet med sin tyngdekraft. Når Jorden bevæger sig væk fra månen, vil centrifugalkraften fra Jordens rotation blive mere dominerende og trække vandet væk fra månen. Derfor er der tidevand to gange dagligt. Springfloden opstår, når både solen og månen trækker i vandet samme tid.

Bliver det koldt i nat?

Stjerner er smukke og vidunderlige. Men når du ser op på en aftenhimmel, kan du også afkode, om det bliver en kold nat. Hvis det er helt stjerneklart vil det nok blive køligere, end hvis der havde været en form for skydække.

Derfor sker det: Solen varmer Jorden op om dagen. Om natten er der ikke noget til at varme op, og derfor forsvinder varmen fra Jorden igen, hvis der ikke er noget til at holde på den. Det kan skyer gøre, da de forhindrer varmen i at stige helt til vejrs.

Mos på træer

Klassikeren indenfor orientering. Når du skal finde nord kan du undersøge mossen på træerne. Det gror nemlig på norsiden.

Derfor sker det:

Mos gror, hvor der er mest skygge og fugt. Solen står op i øst, bevæger sig over himlen og går ned i vest. Solen rammer altså disse to sider af træet. Når solen bevæger sig over himlen, sker det i en bue, hvor den bevæger sig lidt mod syd.

Derfor bliver den side af træet også ramt. Den eneste side, der altså ikke udsættes for sollys i så høj grad som de andre, er den side der vender mod nord.

Check også...