How-to #Hulebyggeri #Huler #DIY

Drømmebusken

Drømmer du om at bygge din egen hule? Læs og lær hvordan du kan bygge Frida og Livas hule 'Drømmebusken'. Drømmebusken er et kapitel fra bogen Hulebyggerne, som er skrevet af Mariella Harpelunde Jensen.

Share this: 
By: Mariella Harpelunde Jensen

Jeg hedder Frida og er 11 år gammel. Jeg vil gerne bygge en hule sammen med min lillesøster Liva på 7 år. Det skal være en hule, der ligner naturen, et sted, hvor vi kan drømme. Man skal ikke kunne se, hvor stor hulen er, eller hvor den ender, før man kommer ind i den. Det skal være en slags overraskelseshule, for jeg synes, at alting bliver mere spændende, hvis man ikke ved, hvad der sker, og ikke kan se det hele på forhånd. Der skal også være overraskelser inde i hulen. En hemmelig dør måske eller en overraskende udsigt?

By: Mariella Harpelunde Jensen

Hulemester Allan fra DANSK HULEBYG har lovet at hjælpe Liva og mig med at bygge hulen, og han foreslår, at vi skal bygge hulen af grene og træstammer fra naturen, så den falder helt ind i alt det grønne. Han siger, at hvis vi har en skruemaskine, nogle skruer og noget gammelt reb, så har vi alt, hvad vi skal bruge. Jeg synes, det er lidt underligt, at vi kan bygge hulen udelukkende af materialer fra skoven, men Allan siger, at det kan vi sagtens.

Der er mange gode materialer i skoven eller på genbrugspladsen, som man kan bygge huler af, og det behøver ikke at være dyrt at bygge huler. Nogle gange kan man bygge kæmpestore huler med kun en pakke skruer og noget gammelt reb, og hvis man er heldig, kender man måske nogen, der har en skruemaskine og en fukssvans, man kan låne?

Materialer:
o Skruer, flere størrelser
o En ny bit til skruemaskinen (der desværre blev væk i græsset)
o 50 meter hampereb eller anden snor
o Granlister eller lignende
o Lærkestammer
o Granrafter
o Lærkegrene
o Pilegrene
o Genbrugstræ til bagdøren

Værktøj:
o Skruemaskine, fukssvans, spade, stiksav

UNDER OG RUNDT OM JULETRÆET

Vi vil bygge hulen ved siden af et gammelt kroget grantræ, som Liva og jeg har fundet på engen. Grantræet danner med sine grønne nåle en slags grøn, levende mur, og på den måde kan det være med til at camouflere hulen. Grantræet er samtidig et stort juletræ, så det dufter godt, lidt ligesom juleaften, og jeg kan godt lide tanken om, at vi bygger en hule, der dufter godt.

Min drøm er, at hulen snor sig rundt om træet og ender i en slags terrasse eller udsigtsplatform med udsigt ud over den lille sø, der er lige ved træet. Der skal kunne sidde to mennesker på platformen. Mig og Liva. Eller mig og min far måske? Planen er, at hulen skal starte under grantræet og stige i niveau, indtil den når frem til søens bred, måske en meter oppe. Vi måler afstanden fra grantræet og frem til søens bred, der er otte meter. Hulen skal altså være otte meter lang.

By: Mariella Harpelunde Jensen

I GANG
Nu går det hele i gang. Liva og jeg samler en masse grene og små træstammer af gran og lærk. Det skal alt sammen bæres hen for foden af det krogede grantræ. Vi har arbejdshandsker på for ikke at rive os på de små grene, der sidder på lærkestammerne. Det er et stort arbejde at slæbe alle grenene og stammerne, og det er ret svært at balancere med dem, men det går godt.

Jeg saver nogle små grene af nederst på det krogede grantræ med en fukssvans, og nu er der ved at være plads til, at hulebyggeriet kan begynde. Hulemester Allan og min far, Søren, er med til at bygge, og de begynder med at bygge den buk, som hele den otte meter lange hule skal hvile på, for hulens fundament skal være både stærkt, stabilt og sikkert. Bukken består af to lodrette stammer og en vandret stamme sadlet ned på de to lodrette.

På hulemestersprog betyder “sadlet”, at de passer ind i hinanden. Allan og min far graver rafterne 30 centimeter ned i jorden, og de borer en ekstra skrå-stiver i stammerne, der stabiliserer yderligere. Det er vigtigt, at hulens fundament kan holde til noget, måske helt op til ti børn, der står og hopper på samme tid.

By: Mariella Harpelunde Jensen

Vi lægger de lange træstammer og rafter ud på jorden og drejer dem om grantræet, og nu kan vi se hulens form. Hulemester Allan lærer mig at skrue med en skruemaskine, og det er sjovt, selv om jeg skal trykke hårdt på skruemaskinen. Noget af træet er så hårdt at skrue i, at skruemaskinen begynder at ryste, men så hjælper Allan mig med at holde den i ro, og jeg lærer hurtigt, hvordan jeg selv kan skrue.

Det er et spørgsmål om øvelse, som Allan siger. Og nu kan jeg selv skrue små og store stykker træ på stammerne og bygge gulvet i hulen. Jeg skruer stykkerne på, så de går ud over kanten, og bagefter skærer jeg dem til med en stiksav.

By: Mariella Harpelunde Jensen

MEN HVAD MED TAGET?
Nu spørger hulemester Allan, hvordan vi skal lave hulens tag, men det har vi ikke lige tænkt over. Liva og Allan tager to meget lange lærkegrene og samler dem foroven i et kryds. “Er det sådan, hulens tag skal være?” spørger Allan, men jeg er ikke sikker på, hvad jeg synes. Kan det virkelig holde? Vi aftaler, at jeg lige tænker over det, mens jeg bygger gulvet færdigt.

Jeg er blevet meget bedre til at skrue med skruemaskinen, men det er et otte meter langt gulv, så min far og Liva hjælper, mens jeg holder pause. Det er udfordrende for Liva med skruemaskinen, den er tung og ryster, men hun VIL hjælpe.

By: Mariella Harpelunde Jensen

Nu kommer en af hulemester Allans venner, Ingeborg, og hjælper os. Ingeborg har bygget mange huler, og nu går det pludselig hurtigt med gulvet. Man kan nå at bygge meget, når man er fem hulebyggere. Det er hyggeligt, at far er med til at bygge. Han arbejder som kok i hverdagen, og det er ikke så tit, jeg bygger sammen med ham, men han er god til det, og han skælder ikke ud, hvis jeg laver en lille fejl.

Jeg tænker stadig over, hvordan vi skal bygge taget. Hvilken form skal det have? Skal det være fladt eller buet? Det er tid til at tage en beslutning. Jeg finder to store grene og holder dem op for at se, hvordan det ser ud, ideen er, at vi skruer og binder en række store grene sammen i buer ned igennem hulen. Liva synes, det ser godt ud, og jeg kan godt lide, at hulen ikke er firkantet, nu får den mere form som en busk og passer ind i alle de mærkelige runde former, der findes i naturen.

By: Mariella Harpelunde Jensen

Vi har tænkt os at skrue og binde de store grene sammen med hampereb. Hamp er en plante, der vokser i naturen, og den kan man lave reb af. Rebet består af tre tråde eller kordeler, der er snoet sammen. Vi vil kun bruge tynde tråde til at binde hulen sammen, så vi beslutter os for at vikle rebet op, og det er Liva rigtig god til med sine små, hurtige fingre. Hamperebet lugter underligt, ligesom olie eller tjære.

Jeg holder grenene, og hulemester Allan skruer og binder den første bue fast med hamperebet. Nu er den første bue bundet med en hampesurring og afsluttet med et råbåndsknob, og vi bygger hurtigt de næste buer. Liva og jeg er tilfredse, for nu begynder hulen virkelig at tage form.

By: Mariella Harpelunde Jensen

OTTE METER PILEFLET 
Hulens vægge skal bygges og flettes af friske pilegrene, og vi begynder at flette og binde grenene fast med hampereb. De voksne binder og fletter foroven, mens jeg fletter langs gulvet. Opad, opad, opad. Pludselig kan man virkelig se, hvor stor hulen bliver.

Der skal også bygges vinduer i hulen, men jeg synes ikke, der skal sættes glas i vinduesrammerne, for glas kan smadre, og vigtigst af alt, så kan vi ikke forme glas, så det følger hulens form. Hulemester Allan foreslår, at vi bruger nogle tynde granlister, som vi kan flette ind i hulens konstruktion ligesom pilegrenene.

By: Mariella Harpelunde Jensen

Granlisterne er faktisk reglar, som hulemester Allan skærer i tynde cirka 7-8 mm skiver med sin store bordrundsav. Vi laver en test, og jeg kan godt lide ideen med granlisterne, så det fortsætter vi med. Man kunne tro, at man bliver øm i fingrene af at flette lister og pilegrene og binde med hampereb, men det gør man faktisk slet ikke, og nu er vi jo også fem hulebyggere, der bygger og fletter på hulen sammen. Liva kan godt stå oprejst inde i hulen, det kan jeg og de voksne ikke, men størrelsen er jo også det, der gør drømmebusken til en hule.

Hulemester Allan fortæller, at en klassisk hulebyggerbegynderfejl er at bygge for stort. Hvis hulerne passer til voksne, som både skal kunne stå fuldt oprejst i hulens rum og komme ind ad hulens dør fuldt oprejst, så forsvinder fornemmelsen af hule. Huler er til børn og skal sjældent være mere end 150-160 cm i højden. Ifølge Allan går hulemagien ud af de store huler. Vi fletter og fletter, og jo mere pil vi fletter på hulens ydre vægge, desto mere forsvinder den i landskabet. Det er, som om den bliver mere og mere usynlig og hemmelig.

By: Mariella Harpelunde Jensen

EN BAGDØR
Liva og jeg har opdaget, at der er et rum nede under hulen, nærmest en slags ekstra hule eller en underetage. Når vi er inde i hulen, kan vi ikke komme ned i rummet, men hvis vi nu byggede en bagdør med en trappe, kunne vi måske bruge begge etager. Hulemester Allan har nogle gamle brædder, og vi måler op og beslutter os for at bygge en dør og en trappe, der forbinder de to etager. Det er ikke svært at bygge døren, men det er svært at skrue den fast i hulens væg, for væggen består jo kun af helt skæve og krogede lærkegrene.

Det ser sjovt ud med en dør midt i det hele. Bagefter går hulemester Allan og jeg i gang med at bygge trappen fra døren ned til hulen under hulen. Det tager lidt tid at finde nogle krogede grene, der passer i formen, men det ser rigtig godt ud.

By: Mariella Harpelunde Jensen

Liva og jeg spiser frokost ved hulens indgang, som er blevet svær at få øje på, når man kommer gående mod engen fra den lille bro ved bækken. Det er holdt op med at regne, og nu kommer solen frem. Vi er nået langt med at flette, og vinduernes form og linjer får hulen til at ligne en flyvemaskine. Hulen ligner pludselig en slags buskfly, der er styrtet ned midt i skoven.

Liva har fundet en spand, og hun vil se, om hun kan sidde på hulens platform og hejse vand op fra søen. Jeg låner hendes dolk og begynder at snitte lidt, mens jeg sidder og tænker over, om døren og trappen er blevet, som jeg ville have det. Hulemester Allan siger hele tiden, at man skal huske at holde bygge- tænke-pauser, når man bygger, og være opmærksom på, om man er glad for det, man bygger. Han har nemlig bygget nogle huler, hvor alle skyndte sig så meget og bare fulgte den plan, de havde lagt, at de helt glemte at se, om de kunne lide det, de byggede.

By: Mariella Harpelunde Jensen

Jeg kan godt lide drømmebuskens bagdør og trappe. Liva og jeg finder et par gamle stole, som vi sætter ud på udkigsplatformen, og så sidder vi der og snakker, mens de voksne rydder op. For nu er hulen færdig. Det er dejligt, at vi ikke skal være med til at rydde op. Vejrudsigten for i morgen siger, at det ikke kommer til at regne, og så har vi aftalt at sove i hulen med far. Det er, mens vi sidder der på platformen, at ordet pludselig popper op i mit hoved. Drømmebusk. Jeg synes, at min hule er en drømmebusk.

By: Mariella Harpelunde Jensen

Byggeopskrift Drømmebusk

  1. Saml grene og små træstammer af gran og lærk. Brug arbejdshandsker.

  2. Byg buk af to lodrette granrafter og en vandret granrafte sadlet ned på de to lodrette. Grav rafterne 30 centimeter ned i jorden, og skru en ekstra skrå-stiver på, der stabiliserer yderligere. Vær omhyggelig. Denne buk holder hele konstruktionen. Den skal være stabil og sikker.

  3. Læg lærkestammer ud, og skab hulens 8 meter lange form. Skru sammen med 5 x 80 og 5 x 100 mm spunskruer.

  4. Beklæd hulens gulv med de små grene og træstammer af gran og lærk.

  5. Byg hulens spær af lange lærkegrene eller lignende. Bind dem sammen med reb i toppen. Skru dem fast i hulens gulv med 5 x 80 og 5 x 100 mm spunskruer. Sæt spær med cirka 20 cm’s mellemrum.

  6. Saml masser af friske pilegrene.

  7. Flet pilegrene omkring spær, og bind med reb. Flet, flet, flet. Start fra bund og top.

  8. Flet tynde granlister ind i konstruktionen til vinduesrammer. Vi lavede listerne af reglar, som vi skar i tynde skiver, cirka 7-8 mm med bordrundsav.

  9. Byg dørkarm og dør til hulen. Vi brugte gamle brædder, lægter, diverse spunskruer og skruemaskine. Pas på, skruerne ikke er for lange, så river man sig på dem.

  10. Monter dør.

  11. Byg trappe fra dør til hulens underetage.

  12. Byg evt. stole til udkigsplatform, og nyd udsigten.

 

Check også...