How-to #sov i sneen #vinter #survival

Byg en iglo!

På eventyr i vinterlandskabet, på skitur i fjeldet eller som alternativ overnatning i baghaven: en iglo er praktisk, hyggelig og sjov at bygge.

Share this: 

Det kræver det rigtige vejr, men har man det, så er det helt fantastisk at bygge og overnatte i en iglo. Hvis sneen er rigtig er den heller ikke svær at bygge. Følg bare disse trin:

1: Find et sted, hvor du kan skære gode sneblokke ud. Er sneen ikke kompakt nok, kan du stampe sneen i et kvarters tid og lade den sætte sig i yderligere et kvarter.

2: Skær en række store blokke, du kan forme en cirkel med. Blokkene skal gerne skråne en smule ind mod midten, og til den ene side, så din iglo bliver bygget som en spiral i stedet for en masse forskellige lag.

3: Fortsæt med at placere mindre og mindre blokke på væggene. Den sidste blok, der skal lukke hullet i toppen, skal være lidt større end hullet, så den ikke falder ned.

4: Udfyld fuger og huller med løst sne. Sørg for at efterlade enkelte huller i væggene til ventilation.

5: Lav nu indgangen. Det er nødvendigt at grave et hul under muren, da indgangen skal placeres så lavt som muligt, for at undgå at varmen slipper ud. På ydersiden af muren kan du lave en overdækning, så hullet ikke bliver fyldt med sne.

6: Tillykke med din færdige iglo. Sov godt!  

 

Check også...