Grej #Et godt formål #Grej #Udstyr #Spejdersport #Kirkens Korshær

Giv dit grej nyt liv

Vidste du, at dit gamle grej kan hjælpe andre mennesker? Har du fået nyt grej til jul, så tag det gamle med i Spejdersport. De arbejder sammen med Kirkens Korshær om at give dit gamle grej nyt liv.

Share this: 
By: Spejdersport

Giv dit grej nyt liv

Nyt grej er altid lækkert, så måske skifter du, ligesom så mange andre, dit grej ud, før det er slidt op.  Meget grej er i så god kvalitet, at det kan holde i årevis. I stedet for bare at smide dit grej ud, kan du give andre mennesker mulighed for at få glæde af dit gamle udstyr og samtidig hjælpe udsatte mennesker i Danmark.

Spejdersport arbejder sammen med den frivillige organisation Kirkens Korshær, så dit gamle grej kan gøre glæde nye steder, i stedet for at blive smidt ud. Spejdersport indsamler dit gamle udstyr, som herefter bliver sat til salg i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker.

Pengene fra dit gamle grej går til at hjælpe dårligt stillede mennesker i Danmark, som fx hjemløse, misbrugere, psykisk syge og ensomme. Samtidig giver det flere mennesker mulighed for at købe lækkert brugt grej til gode priser.

Doner dit gamle grej

Hvis du har en gammel sovepose, rygsæk, skaljakke eller andet gammelt grej liggende, som du gerne vil donere til et godt formål, kan du aflevere det i Spejder Sport butikker i hele landet. Det eneste krav til udstyret er, at det er beregnet til friluftsliv, at det er fuldt funktionsdygtigt og pænt og rent, så Kirkens Korshær kan sælge det videre.

Check også...