Fællesskab #Bålmad #Pizza #mad over bål

Sådan laver du pizza over bål

Synes du også at spaghetti med kødsovs er lidt kedeligt i længden på spejderlejren. Så se med her, for nu giver spejder.dk dig opskriften på pizza over bål! Bålmad bliver aldrig det samme igen. 

Share this: 
By: fjfotos@gmail.com

Sådan her laver du pizzaer over bål. Gør det til et spejdermøde i hytten, på spejderlejren eller i et bålfad, pizza er altid et hit. 


Ingredienser: 
Til ca. 12 pizzaer

Pizzadej:
ca. 1/2 kg. hvedemel
ca. 1/2 kg grovmel f.eks. grahamsmel
1/2 kg durummel
1 pk. gær
8 dl. vand
lidt olie, salt og sukker.

Fyld (f.eks.):
2-3 dåser tomatpure
300-400 g. revet ost
1-2 pk. skinkestrimler
1 pk peperoni
2 ds. majs
1 ds. ananas
2-3 friske tomater
1-2 peberfrugter
Oregano

Bagepapir
Sølvpapir
 

Sådan gør du: 
1. Lav pizzadejen og et stort godt glødebål. 
2. Tag en klump dej og rul den ud cirka på størrelse med et A4-ark. 
3. Læg dejen på et stykke bagepapir, som er lidt større end dejen. 
4. Nu skal der fyld på pizzaen, og kun fantasien sætter grænser. Sørg for at den ikke bliver for smattet. 
5. Fold nu pizzaen sammen på midten og klem kanterne sammen, lidt som en lukket pizza. 
6. Fold bagepapiret godt rundt om pizzaen, og pak den nu ind i to lag sølvpapir. 
7. Bag pizzaen i gløderne i 5-7 minutter på hver side (hold godt øje med den, bagetiden afhænger meget af bålets temperatur). 

Pak op og værsgo at spis. Servér eventuelt gulerodsstave og agurkestave til. 

Velbekomme! 

Check også...