Fællesskab #børnekonventionen #Børns rettigheder #Video #Aktivitet

One Minute Video

Sæt fokus på Børns rettigheder med aktiviteten "One Minute Video".

Share this: 
By: Morten Bjerrum Larsen

One Minute Video i forhold til Børnekonventionen:

Aktiviteten knytter sig til Børnekonventionens artikel 12: Du har ret til at udtrykke din mening i sager, der handler om dig, og til at din mening skal høres og respekteres, og artikel 13:

Du har ret til at udtrykke dine følelser og tanker, medmindre det krænker andres rettigheder. Du har ret til at søge, modtage og dele information.

Tanken bag:

Tanken bag One Minute Videos er at give børn og unge mulighed for at udtrykke drømme, ideer og perspektiver med hinanden og verden. Fx inspireret af artiklerne i Børnekonventionen.

Sådan gør I:

  1. Når patruljen har fået en god ide, laver de en såkaldt drejebog, hvor de kort opstiller de forskellige elementer, filmen skal indeholde. Man kan både tegne og skrive drejebogen, alt efter, hvad man foretrækker. Husk at holde det så simpelt som muligt. Så er det lettere at forstå jeres budskab. Og husk at den endelige film kun skal vare et minut.
  2. Inden der filmes, er det godt at øve filmen igennem et par gange.
  3. Når patruljen er klar til det, filmes materialet til filmen. Husk at holde kameraet roligt, tænk over lys, lyd osv.
  4. Når alt materialet er optaget, skal filmen klippes.
  5. Efter klipning vises videoerne for hinanden. Måske popkorn, frugt, noget koldt at drikke eller andet kan være med til at sætte stemningen af verdenspræmieren på jeres videoer.
  6. Efter visning kan I diskutere indholdet i hinandens videoer, samt om det er en god ide at gøre dem tilgængelige online eller ej.

Materialer:

  • Kamera til videooptagelse,
  • Nødvendige kabler,
  • Hukommelseskort
  • Computer med netadgang

Windows Movie Maker til Windowsmaskiner er gratis og nemt at gå til. Der findes også mange guides online. Det samme gælder iMovie, som fungerer til Apple-maskiner.

Læs hele aktiviteten i aktivitetshæftet

Check også...