Dig og dit barn
Er dit barn blå spejder, kan du deltage aktivt i dit barns fritid, uden du behøver at blive spejderleder.
Du kan følge med i, hvad dit barn laver til spejder, sende dit barn af sted på ture, komme til besøgsdage på lejre og deltage i gruppens arrangementer. Det giver dig et godt kendskab til, hvilke oplevelser dit barn har som spejder.
Alle spejdergrupper har gavn af opbakning fra forældrene, og måske har du nogle kompetencer, som gruppen kan have gavn af i ny og næ.
Du kan altid kontakte gruppens bestyrelse eller ledere for at høre, hvordan du kan give en hånd med i dit barns spejdergruppe.
Alle spejdergrupper har gavn af opbakning fra forældrene, og måske har du nogle kompetencer, som gruppen kan have gavn af i ny og næ.
Hjælp til det praktiske
De frivillige ledere vil ofte gerne have hjælp med små opgaver som at køre udstyr, når spejderne skal på tur, ved arrangementer, med at vedligeholde udstyr eller hytte, redigere gruppeblad eller webside, eller måske har de brug for støtte til de aktiviteter, som skaffer penge til gruppen og dens aktiviteter.Du kan altid kontakte gruppens bestyrelse eller ledere for at høre, hvordan du kan give en hånd med i dit barns spejdergruppe.
