Crazy #survival #Bjørneangreb

Sådan overlever du et bjørneangreb

Skulle du en dag møde en farlig bjørn, så overlever du helt sikkert, hvis du har læst denne survival guide om bjørne angreb. Så læs løs - og overlev!

Share this: 
Spejder_bjørneangreb

What to do, hvis du bliver angrebet af en bjørn? Følg nedenstående trin, så kommer du måske helskindet ud på den anden side.

Step 1.

Hvis du allerede er blevet bjørnefoder, er der ikke så meget, vi kan gøre. Men hvis du ikke er blevet spist endnu, fordi du har spottet bjørnen, før den har set dig, skal du stille og roligt begynde at bevæge dig i sikker afstand af bjørnen. Når du er på sikker afstand, så forhold dig roligt i omkring en halv time, mens du sørger for at fløjte eller på anden måde gøre opmærksom på din tilstedeværelse.

TIP: Nu er et rigtig dårligt tidspunkt at indtage din velduftende bjørnelokkende bøfsandwich!

Step 2.          

Når kysten er klar, kan du bevæge dig væk, men sørg for at lave larm, så du kan høres. I virkeligheden har bjørnen meget lidt lyst til at møde dig.

Step 3.          

Hvis du, på trods af dine anstrengelser alligevel støder ind i bjørnen, skal du for alt i verden undgå øjenkontakt - bjørnen vil tage det som en direkte udfordring, og du bliver bjørnefoder!

Step 4.          

Bak langsomt væk fra bjørnen, mens du taler beroligende til den.

Step 5.          

Åh, nej bjørnen angriber alligevel! Først og fremmest skal du ikke løbe: bjørne kan løbe op til 45km/t, så den fanger dig nemt. I stedet skal du stå helt stille. Hvis bjørnen stopper, kan du begynde at bakke langsomt væk igen.

Step 6.          

Hvis bjørnen angriber: Rul dig sammen i fosterstilling, beskyt dit hoved med dine arme, og spil død. Alternativt kan du give bjørnen et hårdt velplaceret slag på næsen - det kan måske skræmme den væk, men der er ingen garantier.

Info om bjørne:

Der findes ca. 1200 bjørne i Sverige og Norge. Man skal dog meget langt nordpå for at støde på dem. I modsætning til Nordamerika, hvor 2-3 mennesker dræbes af bjørne hvert år, har der i Skandinavien kun været 3 dødelige angreb på mennesker inden for de sidste hundrede år.

Check også...