Adventure #Sværdkamp 2014 #Sværdkamp #Adventurespejd

Tips og tricks til Sværdkamp!

Fra fredag til søndag i bededagsferien står den igen på Sværdkamp! Men hvordan får du et vellykket løb? Her får du 10 gode råd til, hvordan I kommer bedst igennem weekenden.

Share this: 

Vi har været et smut forbi Sværdkamps hjemmeside og lånt disse 10 gode råd fra tre eksperter.

Karina Dühring, Signe Nielsen og Lisbeth Starup fra Clan of Saiph har nedfældet 10 af deres bedste råd til, hvordan man får en vellykket Sværdkamp. Clan of Saiph har vundet pigesjak-konkurrencen 3 gange (2004, 2007 og 2008).

  1. Brug tid i starten af dagløbet på at danne et overblik over, hvilke elementer dagløbet indeholder af poster, eventuelle åbningstider, gennemgående opgaver, regler osv. og lav en plan for hvem der løber hvorhen.
  2. Brug sjakkets forskellige stærke sider på dagløbet, således at den der ved lidt om noder og måske kan spille guitar kommer hen til posten hvor man skal bruge sine musiske evner.
  3. Hav et stort telt med, hvor man kan stå oprejst det er rigtig rart når man laver hemmelig opgave en hel nat.
  4. Husk godt arbejdslys – natten er lang og øjnene trætte.
  5. Tag nogle bakker og sæt en masse tændte fyrfadslys på og sæt dem i teltet når i laver hemmelig opgave, det varmer dejligt.
  6. Husk, at I har et par timer hvor i er på natløb – de kan fx bruges som tørretid for lim og maling.
  7. Brug tid på at sætte jer grundigt ind i, hvad natløbet går ud på. Lad evt. en fra sjakket bruge tid inden selve natløbet til, at sætte sig ind i det, mens de andre laver hemmelig opgave.
  8. Træn noget O-løb inden i tager af sted.
  9. Beslut jer for om I vil gå ’all in’ på forhindringsbanen (hvilket kan inkludere at svømme i mudder og rulle sig i savsmuld bagefter). Tag tøj på der sidder tæt og bind skoene ekstra stramt. Tag evt. at par gamle løbesko på der kan kasseres efterfølgende.
  10. Man kan ikke have for meget med på Sværdkamp. Medbring: alt det værktøj I kan samle, ekstra træ (plade og lister), stof rester mm. Med ekstra ting kan den hemmelige opgave udvikles og dermed gøres bedre.

Check også...